22. nov. 2010
Af af Lisbeth Grube
Kronprinsesse Victoria har sagt farvel til sin bedste ven
Kronprinsesse Victoria
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Kronprinsesse Victoria, 33, har klappet sin trofaste følgesvend kærligt for sidste gang
Kongefamiliens skikkelige labrador, Jambo, er død 12 år gammel, og den firbenede ven er savnet i det svenske, hvor han især har haft en særlig plads i Victorias hjerte.
Han har logret efter hende på gåture og har fulgt hende hele vejen fra første møde med Daniel til brylluppet i sommer.
Også i det britiske kongehus sørges der over tabet af menneskets bedste ven. Dronning Elizabeth har mistet hele fem hunde på mystisk vis, efter at fire af dem har støvet rundt på hendes landsted Sandringham, og det skal nu undersøges, om dødsfaldene kan skyldes blågrønne alger, som findes i området.
Den 84-årige monark er meget glad for specielt corgi-hunde og fik sin første hvalp i 18-års fødselsdagsgave.