Joachim og Marie på natklub med Vild med dans-holdet
Fredag aften var der fornemt besøg på Remees Københavnske natklub Zen, da prins Joachim og prinsesse Marie dukkede op til champagnefest på den eksklusive matrikel.
Anledningen var åbningen af den første Dom Pérignon Lounge-champagne i Danmark, skriver Her og Nu.
Og nyheden om de eksklusive gyldne dråber havde tilsyneladende spredt sig, for Vild med dans-holdet fandt også vej til Remees hotte natklub efter fredagens show.
Og for Thomas Evers Poulsen var det et dejligt gensyn med prins Joachim og prinsesse Marie, afslørede Christina Hembos professionelle dansepartner til Her og Nu.
- Det var dejligt at se dem igen, fortalte den altid så glade danser, og hentyder dermed til tiden, hvor han skulle lære prins Joachim og prinsesse Marie brudevalsen inden deres royale bryllup den 24. maj 2008.