1. nov. 2010
Af af Henrik Salling

Grevinde Alexandra med familien på efterårsferie i Japan

Det var blevet tid til ferie for grevinde Alexandra og den lille familie.
Det var blevet tid til ferie for grevinde Alexandra og den lille familie.
Foto: Birger Storm
Da Martin Jørgensens morfar, Per Tjellesen, forleden blev begravet fra Egebæksvang Kirke i Espergærde, var det uden barnebarnet Martins deltagelse.

Sammen med grevinde Alexandra og prinserne Nikolai og Felix holdt han nemlig fast i en længe planlagt efterårsferie. Hele familien var draget til Japan og kunne derfor ikke være til stede.

Familien indledte fredag eftermiddag - efter fødselsdagsfesten hos prins Christian - turen, som de er på sammen med et vennepar. Og stik imod den politiske korrekthed har Martin og Alexandra besluttet at blive i Japan i hele to uger. Dermed starter de andre elever på Krebs' Skole uden Nikolai og Felix, som får en lidt længere efterårsferie end kammeraterne.

Efterårsferien sidste år blev holdt i familiens hus i Tyrkiet, men i år blev turen en anelse mere eksotisk og fremmedartet.

Læs mere om: