31. okt. 2010
Af af Helle Skram de Fries

Remee - parat til ægteskab og flere børn

Remee
Remee
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Den 35-årige musikproducer har fundet så meget ro i sit til tider turbulente liv, at han efterhånden føler sig klar til kærligheden.

Datteren Emma var alt andet end planlagt. Remee var kun 23, men havde allerede godt gang i karrieren i New York.

- Jeg fik en opringning fra en pige, jeg havde gjort gravid. Vi var ikke kærester. Hun var endnu yngre end mig, og jeg var skræmt fra vid og sans, men skyndte mig at tage et fly hjem.

Remee tog ansvar for situationen, og tanken om abort end ikke strejfede ham.

- Vi blev aldrig kærester, det lå ikke i kortene, men vi har fint kunnet finde ud af at være forældre for Emma.

Remee bliver blød i både stemmen og øjnene, når han taler om sin i dag 11-årige datter. Han elsker hende ubetinget, men afviser blankt at være en pylrefar.

- Bestemt ikke, bedyrer han og griner.

- Hun er en begavet pige, og hun har lært at navigere i det her miljø fra starten, så der skal meget til at imponere hende. Hun har begge ben på jorden og har lært at danne sig sin egen mening. Det er værdifuldt.

Bryllups-klar

- Tror du på den eneste ene?

- Ja, hvis det er den rette person, så er det unikt. Der er forskellige grader, men hvis du indgår i den perfekte synergi, tror jeg på den eneste ene. Så er sjælene forbundne, og man bliver hinandens karmapunkt.

Skulle Remee møde den rigtige kvinde, vil han ikke afvise, at han gifter sig.

- Det ville da være fantastisk. Det skulle ikke være sådan et konservativt og forudsigeligt bryllup. Det skal være noget med stil. Jeg gider ikke mellemløsninger eller noget på det jævne, griner den sympatiske succés-producer, der også gerne vil have flere børn.

Læs mere om: