17. okt. 2010
Af af Annelise Weimann

Dronning Margrethe inviterede præsident til middag

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto. Hanne Juul/BILLED-BLADET
Mens prins Henrik var i Holland, inviterede Margrethe Irlands præsident og hendes mand til middag.

Dronning Margrethe var elegant, da hun i dybblå nederdel, sort blondebluse og den perlehalskæde, hun fik af prins Henrik, da hun fyldte 40 år, tog imod det irske præsidentpar hjemme på Fredensborg.

Parret blev modtaget helt ude på slotstrappen, og derefter stillede de op i den fornemme Harsdoffsal til fotografering. Irlands præsident, Mary McAleese, var i sort kjole med sølvpynt, mens hendes mand, Martin, var lidt mere sprælsk i lyserød skjorte og stribet slips.

Chefkok Jesper Vollmer, der er gift med Annette Heick, havde kreeret en irsk-inspireret menu med pie som forret, dernæst sommerbuk og til dessert de lækreste napoleonskager.

Selv om prins Henrik var bortrejst, han var til Europa Nostra-møde i Amsterdam, var det hans vin, der blev serveret, dog med champagne til desserten.

Læs mere om: