24. sep. 2010
Af af Thomas Flindt
Thomas Mørk er blevet skilt igen
Thomas Mørk og Lene Christensen Kamm.
Foto: Michael Medgyesi
Thomas Mørk skal igennem sit tredje hårde brud efter at han og konen Lene Christensen Kamm er gået fra hinanden.
Den alsidige skuespiller har været vidt omkring i filmbranchen. Han har lavet spillefilm, lagt stemmer til tegnefilm og så har han medvirket i serier, blandt andet i Krøniken som redaktør Sander.
Thomas og Lene mødte hinanden blot få måneder efter, at Thomas havde været igennem et hårdt brud med Isabella Miehe-Renard. Thomas faldt pladask for den skønne Lene, der har nigerianske rødder.
I 2005 giftede parret sig, blot et år efter de mødte hinanden. Alting var fryd og gammen.
Det er dog slut nu - Thomas og Lene går hver til sit.
- Det er sket i fred og fordragelighed, forsikrer Thomas Mørk Se og Hør, da de spørger ham.
Thomas første brud var med kvinden, der gav ham hans to børn, Martha og August.