22. sep. 2010
Af af Preben Petersen
Prins Christian og prinsesse Isabella i deres nye hjem
Mary havde styr på Christian og Isabella, der var glade for deres nye hjem.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Kronprinsparrets to børn kunne ikke vente med at lege i de nye omgivelser på Amalienborg.
Fireårige prins Christian og toårige prinsesse Isabella måtte kæmpe en brav kamp for at lægge bånd på deres begejstring over de nye, flotte omgivelser, som de sammen med deres glade forældre fik overrakt af Claus Hjort Frederiksen.
De to små størrelser har før vist, at de er fulde af livskraft, og det fik de særligt indbudte en mulighed for at se med egne øjne ved overdragelsesceremonien.
Men selv om prins Christian og prinsesse Isabella havde mest lyst til at drøne rundt på de mange kvadratmeter, så havde kronprins Frederik og kronprinsesse Mary hele tiden styr på situationen - en situation, som mange småbørnsforældre gennem tiden har svedt tran i.