3. sep. 2010
Af af Jan Bergman

Sofie Lassen-Kahlke overtager Christiane Schaumburg-Müllers job

De to damer har mødt hinanden på TV før - her er det fra Den Store Klassefest der blev vist på TV 2 i 2009.
De to damer har mødt hinanden på TV før - her er det fra Den Store Klassefest der blev vist på TV 2 i 2009.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Sofie Lassen-Kahlke skal lave satire i Live fra Bremen.

Når 28-årige Christiane Schaumburg-Müller tager styringen ved efterårets Vild med dans sammen med Claus Elming, bliver der en plads ledig på programmet Live fra Bremen.

Ifølge bt.dk overtager 31-årige Sofie Lassen-Kahlke Christianes plads i satire-programmet, der står for fredag aftens sene underholdning på TV 2.

I Live fra Bremen kan seerne glæde sig til et gensyn med Lars Hjortshøj, Lasse Rimmer, Iben Hjejle, Esben Pretzmann og Andreas Bo Petersen.

Udover Sofie Lassen-Kahlke, som senest er set som en fjerdedel af femishowet City Singler, er der også blevet plads til skuespillerne Julie Zangenberg og Troels Malling, skriver bt.dk.

City Singler er gået hen og blevet en kæmpe succes. Dvd'en med deres første show Sko, håb og kærlighed sælger godt, og torsdag blev det offentliggjort at Sofie, Vicki Berlin, Trine Gadeberg og Anne Louise Hassing tager på turné igen.

Læs mere om: