Gravid Caroline Fleming fejrede fødselsdag med familien
Efter en hektisk lynvisit i Danmark var Caroline tilbage i sin lejlighed i London, hvor hun blev fejret fra morgenstunden af sine to børn og fodboldkæresten Nicklas Bendtner, på sin 35-års fødselsdag.
Sidst på året føder Caroline parrets første barn, men allerede nu ligner firkløveret en lille, sammentømret familie. Nicklas Bendtner tager åbenlyst del i hverdagen, hvor seksårige Alexander og Josephine på knap fire år er i centrum.
Fødselsdagen blev en markering af, at Caroline er tilbage i familiens skød. Kulminationen på dagen var da heller ikke et fancy party, men en familietur i teatret med Nicklas og børnene for at se og høre på musical.
Uden tvivl en fornøjelig fødselsdagsaften for TV-baronessen, som sidste år afslørede over for BILLED-BLADET, hvilken fødselsdagsgave hun satte størst pris på, da hun rundede de 34 år:
- Børnene havde tegnet hver deres tegning, og det smeltede mit hjerte, jublede hun.