7. sep. 2010
Af af Thomas Flindt
Caroline Wozniacki hyldes over hele verden
Caroline Wozniacki og kronprins Frederik
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Caroline er gået fra at være et lille dansk tennishåb til at blive en højt elsket og respekteret tennisstjerne. Den danske komet har stemplet sig stærkt ind i stjernehimlen.
Caroline Wozniacki deltager i øjeblikket i den store Grand Slam-turnering, US Open i New York. Sidste år var hun lige ved at vinde hele turneringen, og amerikanerne elskede "little miss Sunshine", som de har døbt hende, for hendes flotte spil og behagelige person.
I år kan det også mærkes på og udenfor lægterne, og Caroline oplever en kæmpe opbakning. Den danske verdens-toer har i den grad fortjent det.
Efter en hæsblæsende kamp mod den rutinerede russer Maria Sharapova i går aftes dansk tid, avancerede Caroline Wozniacki til kvartfinalerne, og ifølge sporten.dk har hun høstet lige så stor ros i udlandet, som hun har herhjemme.
- Sharapova tabte til dansk dynamit-tennis, skriver norske VG blandt andet.