2. sep. 2010
Af af Liz Rørsig

Søs Egelind til skade i rideuheld

Søs Egelind
Søs Egelind
Foto: Birger Storm
Skuespilleren Søs Egelind humper voldsomt på det ene ben efter en uheldig ridetur på sin islandske hest.

- Jeg har slået mit knæ ret meget - nærmest mast det. Jeg red på min hest, som blev forskrækket, da der kom en ræv over vejen, og "bing" - så røg mit ben ind i et bøgetræ, fortæller Søs Egelind til BILLED-BLADET om sit ret så blå knæ.

- Det skete i fredags og gør ondt Jeg skal ligge med knæet oppe, og hvornår får man ellers lov til det? Det kunne have været meget værre. Desuden har jeg fri og skal ikke noget. Det gælder om at se det positive ved tingene, siger Søs, der også for fire år siden var ude for et uheld med hestene.

Hun blev ramt af et spark i maven, der sendte hende i sygesengen med en flækket lever og to brækkede ribben.

- Jamen, jeg fortsætter skam med at ride. Hesten kunne jo ikke gøre for, at der kom en ræv over vejen, lyder det fra Søs.

Læs mere om: