30. aug. 2010
Af af Jan Bergman

Lykken er vendt for Camilla fra De unge mødre

Camilla unge mødre
Camilla
Foto: René Schütze
– Jeg tudbrølede simpelthen, da de ringede og sagde, at de ville have mig, fortæller Camilla fra De unge mødre.

Den 22-årige Camilla Henriksen er jublende lykkelig, for det er lykkedes hende at få den elevplads, som hun så brændende har både kæmpet for og drømt om.

For to uger siden begyndte hun som kontorelev på borgmesterkontoret i Hjørring Kommune.

- Jeg tudbrølede simpelthen, da de ringede og sagde, at de ville have mig, fortæller Camilla, der efter en pause har sagt ja til igen at medvirke i Kanal 4's realityserie De unge mødre.

Premiereafsnittet af den nye sæson viste ellers en slukøret Camilla, der fik afslag på en ansøgning. Men det fik altså ikke den unge mor til at give op.

- Jeg har fået så meget selvtillid efter mit vægttab, og det har helt sikkert været med til at holde gejsten oppe, fortæller den lykkelige Camilla til Ude og Hjemme, og tilføjer:

- Førhen ville jeg have troet, at jeg fik afslag, fordi jeg var tyk og så ud som om, jeg ikke kunne lave noget. Men det tror jeg ikke længere, og derfor vil jeg gerne være med i serien igen og vise, at jeg er kommet så langt, smiler Camilla.

Læs mere om: