30. aug. 2010
Af af Liz Rørsig

Michèle Bellaiche lægger stemme til tegnefilm

Michèle Bellaiche
Michèle Bellaiche
Foto: Lars Laursen
TV 2-værtinden Michèle Bellaiche indrømmede at det var en gammel drøm der gik i opfyldelse.

Michèle Bellaiche var i sidste uge i Disneyland i Paris med sine børn, Josephine og Philip, da hun skulle indvie den nye Toy Story-afdeling, for hun lægger nemlig stemme til en dinosaurus, Trixie, i den nye Toy Story 3.

At lægge stemme til en tegnefilm har været en gammel drøm, og det røbede hun tilfældigt for journalistpraktikanten Roald Bergman, der viste sig at være formand for Disneys fanklub. Michèle kom til casting og fik rollen som den lille, lyseblå dinosaurus. Godt nok en lille rolle, men en udfordring for TV 2-værten.

- Jeg er vant til at lave "speak" til nyhedsindslag, men det her var helt anderledes. Jeg skulle nemlig kigge på figuren på skærmen samtidig med, at jeg talte. Jeg skulle også finde min yngre, barnlige stemme frem. Jeg blev i godt humør af at være i speakerboksen. Det var sjovt, og nu håber jeg bare, at min figur kommer til at fylde mere i den næste film, smiler Michèle.

Michèle mødte desværre ikke sin egen figur Trixie i det franske.

Læs mere om: