27. aug. 2010
Af af Thomas Flindt
Christiane Schaumburg-Müller blev reddet af Bengt Burg
Christiane Schaumburg-Müller
Foto: Birger Storm
Den nye Vild med dans-vært Christiane Schaumburg-Müller var i starten af sommeren ude for et grimt styrt i forbindelse med et cykelløb i Frankrig.
Det var under optagelserne på Stjernerne på slottet, at Christiane i sin iver for at vinde måtte en tur i asfalten og efterfølgende en tur på hospitalet.
Resultatet var et brækket kraveben og en hjernerystelse, og en hel sommer som skulle tilbringes indenfor.
Det har været svært for den kommende dansevært, men der er noget, som har hjulpet hende igennem de lange dage.
- Lydbogen er min redning efter hjernerystelsen. Jeg mangler stadig 18 timer af biografien om Marie Antoinette læst op af Bengt Burg, fortæller hun til Her og Nu.
Heldigvis er smukke Christiane på benene igen, og hun er fuldt i gang med at forberede sig på at slange sig foran alle danskerne hver fredag, når hun styrer Vild med dans direkte fra studiet sammen med Claus Elming.