27. aug. 2010
Af af Preben Petersen

Kronprins Frederik: Far blev mobbet af danskerne

Kronprins Frederik og prins Henrik
Kronprins Frederik og prins Henrik
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Prins Henrik er blevet udstillet som en klovn og og et monster, siger hans søn i en ny bog.

Når Politikens forlag den 2. september udgiver bogen Enegænger om prins Henrik, så bliver det med udtalelser fra kronprins Frederik, der er ked af, at hans far er blevet fremstillet som en klovn i offentligheden.

- Da han for eksempel begyndte at producere vin, blev han jo hånet. Det viste sig, at han var ti år foran udviklingen i Danmark, men danskerne vidste altid bedre: 'Sådan en prinsgemal, en fremmed, der har giftet sig med vores dronning, han er da nærmest en klovn, et monster. Det er synd for ham og pinligt for Danmark, siger kronprinsen til bogens forfatter Stéphanie Surrugue.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary er begge dybt involveret i kampen mod mobning, og det kan være medvirkende årsag til kronprinsens tristesse over prins Henriks skæbne.

- Han er virkelig blevet mobbet. Offentlig mobning er noget af det mest forfærdelige, der kan forekomme, siger kronprinsen i bogen,

Du kan kommentere kronprins Frederiks udlægning af behandlingenaf hans far på BILLED-BLADETs Facebookside. Vejen derind findes herunder.

Læs mere om: