25. aug. 2010
Af af Jan Bergman
Norges kronprinspar fejrer bryllupsdag
Så søde og så unge - Mette-Marit og kronprins Haakon som nyforlovede tilbage i 2001.
Foto: All Over
I dag kan kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit fejre deres niårs bryllupsdag
I dag er det ni år siden Mette-Marit Tjessem Høiby blev gift med Norges kronprins Haakon, og selvom kronprinsessen ikke er sammen med sin mand, der er taget til bryllup i Grækenland, er det sikkert, at deres tanker er hos hinanden på denne dag.
Gift den 25. august 2001
Mette-Marit bragte sin søn Marius Borg Høiby fra et tidligere forhold med sig ind i ægteskabet med kronprinsen.
Siden har kronprinsparret selv fået to børn, prinsesse Ingrid Alexandra, født 21. januar 2004, og prins Sverre Magnus, født 3. december 2005.
Mette-Marit og Haakon nærer en stor respekt og kærlighed til hinanden, og det ses tydeligt ved enhver lejlighed, når parret er sammen.