Jackie Navarros førstefødte bliver en dreng
Den altid festglade skønhed har på det seneste lagt alkoholen på hylden. Hun er nemlig gravid med kæresten Niels Rasmussen.
Formerne har fået sig et ordentligt skub, og den ellers i forvejen storbarmede babe er forvandlet til en højgravid brystbombe. Der er halvanden måned til hun skal føde.
- Vi skal have en dreng, og graviditeten går godt. Jeg har ingen problemer, og vi glæder os rigtig meget, fortæller hun til Her og Nu.
Ovenpå den dejlige besked har hun besluttet at fødslen skal gennemføres uden bedøvelse. Dog åbner hun en låge for, at den beslutning kan ændres.
- Man skal jo aldrig sige aldrig, og måske ender jeg med at bede om bedøvelse - nu må vi se, siger hun.
Navnet er altid den store gåde for et hvert par, der venter et barn, og situationen er præcis den samme for Jackie og Niels.
- Vi har flere oppe og vende, men venter til vi ser ham, runder den snart nyslåede mor af.
Parret er mere end klar til byde deres nye dreng velkommen og børneværelset, det står allerede klart.