Prins Williams kæreste har fået arbejde
Prins Williams kæreste Kate Middleton har i flere år levet med et dilemma - mens hun venter på, at William falder på knæ, og hun kan blive prinsesse, har hun ikke kunnet finde arbejde.
Men nu skulle brikkerne omsider være ved at falde på plads for 28-årige Kate, der har kastet sin passion på fotografering.
Ifølge engelske medier har Kate indgået en aftale om at fremvise sine billeder på en udstilling i London senere på året.
Kate har gennem de seneste måneder arbejdet med at forberede en samling af fotografier, mens hun har boet sammen med prins William i Wales.
Prins Williams kæreste gennem snart ni år har aldrig lagt skjul på, at hun drømmer om en tilværelse som fotografisk kunstner, og Kate har da også tidligere berørt emnet i sin studietid.
Nogle vil måske mene, at Kates valg af profession er en anelse ironisk, da hun og prins William ofte må udvise stor opfindsomhed for netop at undgå fotografernes blitzlys.
At tingene nu ser ud til at falde på plads for Kate, må især glæde Williams farmor, dronning Elizabeth, der angiveligt har været bekymret for Kates manglende engagement.
Nu kan parret så sammen glæde dronningen med den glade nyhed om Kates snarlige udstilling i London.
Prins William og Kate Middleton har kendt hinanden siden 2001.