24. jul. 2010
Af af Helle Skram De Fries

Allan Nielsen er blevet bidt af at ride

Tina Lund og Allan Nielsen
Tina Lund og Allan Nielsen
Foto: Thomas Laursen
Tina Lunds ridesport har smittet af på fodboldspiller-kæresten.

Ridesporten fylder stadig meget i Tina Lunds liv. Hestene er både hendes arbejde og hendes store passion, men i dag har hun en mindst lige så stor interesse, og det er familielivet med kæresten Allan Nielsen og hans tre døtre, som han har sammen med sin ekskone, Rikke Mai.

- Vi har Allans piger rigtig meget, og det er skønt. Den ældste er ikke interesseret i heste; hun er mere vild med mode og facebook og den slags, men de to små er blevet rigtig glade for at ride. De har hver fået en pony og skal snart til at ride stævner. Begge har været på ridelejr hos mig, og jeg har dem også til springundervisning. Det er virkelig dejligt, at jeg kan være sammen med dem om det - det giver et tæt forhold til dem, lyder det fra en glad Tina Lund.

Allan Nielsen tager næsten altid med, når Tina Lund drager rundt i verden for at deltage i ridestævner. Han var da også med for nylig, hvor Tina Lund deltog i et ridestævne i Falsterbo i Sverige.

- Han rider en af mine springheste og har lige prøvet at ride sin første bane med spring. Han har en god balance, og han er ikke bange. Det kan knibe med tiden, fordi han har travlt som fodboldmanager, men det er skønt, at han også er blevet grebet af det med heste og ridning. Så har vi også det at være sammen om.

Læs mere om: