18. maj. 2010
Af af Preben Petersen

Cecilie Frøkjær bliver aftenvært på TV 2

Cecilie Frøkjær
Cecilie Frøkjær
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
En stor rokade af TV-værter sender den tidligere morgenvært på arbejde om aftenen.

Fans af Cecilie Frøkjær kan godt begynde at klappe i hænderne, for den populære TV-pige får mere skærmtid som følge af en stor værtsrokade på TV 2.

- Jeg glæder mig helt vildt til igen at blive vært på et dagsaktuelt program, hvor der både er tid og rum til at interviewe dagens mest aktuelle og spændende gæster, siger Cecilie Frøkjær i en pressemeddelelse.

Mikkel Beha Erichsen skifter til jobbet som vært på Go'morgen Danmark, fordi den tidligere vært, Anders Breinholt, i stedet skal være vært på et nyt late night-show på TV 2 i efteråret.

På Go'morgen Danmark sker der endnu en ændring, idet Kamilla Walsøe fra efteråret bliver redaktør på Nordisk Film TV i Valby. Kamilla Walsøe vil fortsat være en del af værtsgruppen på både Go'morgen Danmark og Go'aften Danmark, men ikke længere på fast basis.

Der skal derfor ansættes en ny kvindelig vært, der skal danne værtspar med Mikkel Beha Erichsen. Ida Wohlert og Morten Resen fortsætter som værter på Go'morgen Danmark.

Læs mere om: