Lise Nørgaard i sorg - hunden død

- Dagene er så lange lige nu, men jeg må jo prøve at vænne mig til at være alene, siger Lise Nørgaard, der lige har mistet sin elskede hund, Viffer. Hun fik den lille sorte og hvide bulldog, da den var otte uger gammel, og til september er det tolv år siden.

- Viffer fik en tumor i maven og måtte aflives. Der var ikke andet at gøre, og jeg sad og klappede hende, da dyrlægen gav hende sprøjten. Det tog kun et halvt minut. Så havde min lille hund fået fred, siger Lise Nørgaard, der gerne indrømmer, at hun græd, da hun sagde det sidste farvel til Viffer på Virum Dyreklinik.

- For mig, der altid har haft hund, er det meget mærkeligt, at der pludselig ikke er én, der tager glad imod mig. En hund bliver jo ens ven, et lille væsen der ubetinget elsker én, uanset hvor dum man kan være, siger Lise Nørgaard, der nu "skal lære at gå tur med hunden - uden hund".

- I går smed jeg Viffers to bamser ud. Det er skrækkeligt.

Lise Nørgaard fyldte 93 i juni og vil ikke have en ny hund.

- Nej. Jeg lever jo ikke tolv år til, det må man da i hvert fald ikke håbe, så dét er slut. Så må jeg bare prøve ikke at blive en lille vissen enkefrue, siger hun.