20. jul. 2010
Af af Mie Gravesen
Hofjægermester Christian Lerche vil åbne sin egen børnehave
Grev Christian Lerche
Foto: Lars Laursen
Grev Christian Lerche har fundet på et kreavivt forslag for at Lerchenborg Gods kan overleve.
De danske herregårde og slotte sælger i stigende omfang oplevelser for at overleve, og nu vil hofjægermester Christian greve Lerche-Lerchenborg og hans kone grevinde Amalie Lerche-Lerchenborg oprette en privat børnehave med plads til mellem 80 og 100 børn.
- Vi havde søgt Realdania om at komme med i den pulje på 100 millioner kroner, som er afsat til at udvikle nye forretningsideer og projekter på vores herregårde. Desværre har vi fået afslag, men norske investorer er interesseret i at udbrede deres børnehaveprojekt i både Sverige og Danmark, så vi fortsætter planen uden støtte fra Realdania, siger Christian Lerche-Lerchenborg til DR Sjælland.
Greveparret håber, at de første børn kan starte i den private børnehave til august næste år.