Kathrine Lilleør: Jeg må leve med sladderen
- Det er aldrig rart, når det går ud over ens nærmeste, at man er kendt. Mine piger har måttet høre for det i skolen. Men der er også blevet grinet meget ad det herhjemme. Pigerne har en god portion humor, og især den ældste har moret sig.
- Hun kommer og citerer noget af det, der har været skrevet, når hun skal drille mig. Det har vi grinet rigtig meget ad. Men derudover er det da ubehageligt at blive udsat for den slags rygter. Man føler sig umiddelbart beskidt.
- Jeg hverken kan eller vil forsvare mig mod det. Jeg vil ikke stå til ansvar for, hvilke forhold jeg har til mænd, der kommer i min præstegård, og så er det lige meget, hvem det er.
- Jeg må bare tage den slags sladder med. Jeg er sikker på, almindelige mennesker er kloge nok til at se, at det bare er rygter og noget underligt noget.
- Heldigvis har jeg en dejlig kæreste, der godt kan tackle det. For i virkeligheden er sådan et rygte ikke et spørgsmål om, jeg eller statsministeren kan tackle det, men om Solrún (Lars Løkkes kone, red.) og min kæreste kan tackle det. Og tak for det. De er stærke mennesker, og det kan de, siger Kathrine Lilleør.