6. jul. 2010
Af af Preben Petersen
Håndboldspilleren Henriette stod brud
Henriette og Mads Mikkelsen kysser hinanden som mand og hustru.
Foto: Flemming Jeppesen/FOKUS
Viborg domkirke lagde rum til, da to af Viborgs håndboldprofiler sagde ja til hinanden.
Egentlig havde håndboldspilleren Henriette Mikkelsen og hendes mand, Mads Møller Mikkelsen, allerede beseglet deres kærlighed så rigeligt med datteren Frida, men kirkebryllup kunne det også blive til - endda et domkirkebryllup.
Både brud og gom spiller håndbold i Viborg, og Henriette er desuden medlem af byrådet i kommunen, så det var et særdeles aktivt brudepar, der kunne træde ud af den store kirke i det smukkeste solskin og nyde venner og families hyldest.
Naturligvis leverede håndboldklubben i Viborg et flot espalier i form af piger fra klubbens U-14-hold, og det var noget, den kvindelige eks-landsholdsspiller kunne lide.