19. jun. 2010
Af af Ulrik Ulriksen
Kronprinsesse Mary og Mette-Marit festede på hotellet
klokken var et godt stykke over midnat, før Mary og Frederik takke af og sagde godnat til vennerne.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Det danske og norske kronprinspar svinger utroligt godt sammen.
Efter gallaforestillingen i aftes på Stadsteatern ilede Mary og Frederik hjem på deres hotel for at feste videre sammen med et par af deres bedste kongelige venner.
I cafeen på Grand Hotel fik kronprinsparret sig en godnatdrink sammen med kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon af Norge.
Også det hollandske kronprinspar var på plads sammen med græske prins Nikolaos og hans forlovede Tatiana Blatnik.
Alderspræsidenterne til den hyggelige café-komsammen på Grand var dronning Anne Marie og Kong Konstantin af Grækenland.
Det kongelige selskab hyggede sig længe og klokken var et godt stykke over midnat, før Mary og Frederik takkede af og sagde godnat til vennerne.