14. jun. 2010
Af af Louise Møller
Her bliver prins Nikolai kastet af tyren
Prins Nikolai siger aldrig nej til en udfordring og især ikke en rodoetyr, som han igen i år lige skulle teste om kunne besejres
Foto: All Over
Krudtuglen Nikolai fik afprøvet kræfter med en temperamentsfuld tyr, da Kids for Kids løb af stablen
Grevinde Alexandra var igen i år på pletten med Martin og sine to drenge, da velgørenheds-eventen Kids for Kids blev afholdt i Vedbæk.
Det store udendørs-arrangement havde både live-musik, i år med blandt andre Linda, Basim og Julie Berthelsen, og traditionen tro forlystelser.
Og især forlystelser var lige noget for krudtuglen prins Nikolai, som fik et herligt gensyn med den lunefulde rodeotyr.
Prinsen har før prøvet kræfter med det vedholdende dyr, og da han i år både er blevet stærkere og langt bedre kan nå hornene, blev det til lang tid i sadlen.
Til sidst endte det dog med en flyvetur til stor morskab for Alexandra, Martin og Felix, som heppede med på sidelinjen.