Nu er prinsesse Madeleine klar til bryllup i Stockholm
Så kom den nyhed de længe har ventet på i Sverige - prinsesse Madeleine er endelig kommet hjem for at deltage ved storesøsters bryllup den 19. juni.
Prinsesse Madeleine har opholdt det meste af tiden i udlandet, siden hun og Jonas Bergström opløste forholdet og forlovelsen i april måned.
Bruddet har angiveligt taget så hårdt på prinsesse Madeleine, at hun har haft brug for tid til at sunde sig, hvilket også blev bekræftet af hoffet, da prinsessen ryddet sin kalender.
Nu er hun altså tilbage i Sverige og ifølge hoffet helt klar, når Sverige hopper i folkefeststemning og fejrer kronprinsesse Victoria og Daniel Westling.
- Hun har det godt nu og vil deltage i alle arrangementer fra nu af, udtaler en talskvinde fra det svenske kongehus til Aftonbladet.
Flere svenske aviser kan allerede nu fortælle om prinsesse Madeleine, der er blevet set storsmilende i det Stockholmske cafeliv i selskab med veninderne.
Nu glæder vi os til at se prinsessen i sit sædvanlige glade og smilende humør, når de første bryllupsfejringer allerede på onsdag, sætter gang i feststemningen i Stockholm.