11. jun. 2010
Af af Louise Møller

Andrea Elisabeth Rudolph donerer sin erstatning væk

Andrea Elisabeth Rudolph
Andrea Elisabeth Rudolph
Foto: Lars H. Laursen
En organisation får snart glæde af de penge, som Højesteret har dømt Se & Hør til at betale Andrea Elisabeth Rudolph for krænkelse af privatlivets fredag

- Det skal gå til en organisation, der har noget med vores miljø at gøre, men jeg har endnu ikke besluttet hvilken. Jeg skal lige have undersøgt nærmere, hvor pengene vil gøre størst nytte, siger Andrea til BT.

Sagen begyndte, da Andrea for fire år siden badede topløs på en offentlig strand. Uheldigvis blev det foreviget af en fotograf fra Se & Hør, som valgte at bringe billeder til stor forargelse for Andrea Elisabeth Rudolph.

Denne uge blev sagen så afgjort i Højesteret, som gav Andrea en godtgørelse på 75.000 kr.

For Andrea har afgørelsen principiel stor betydning, da det kan gavne andre kendisser og deres ret til privatliv på offentlige steder.

- Højesteret har nu for første gang helt principielt udtalt, at både jeg selv og andre i min situation har ret til et privatliv, også når vi færdes i det offentlige rum, siger Andrea Elisabeth Rudolph.

Først når Andrea har fået et overblik over advokat-omkostninger, ved hun, hvor mange penge der er tilbage til et godt formål.

Læs mere om: