10. jun. 2010
Af af Preben Petersen

Sanne Salomonsens mor fik tårevædet begravelse

Sanne Salomonsen
Sanne Salomonsen giver sin mor Birgit et kys
Foto: Claus Poulsen
Sangerinden Sanne Salomonsen fik masser af støtte af vennen Dennis Knudsen, da hun tog afsked med sin mor.

Hele Danmarks rockmama vendte sine blødeste sider udad, da hun i Søllerød krike måtte have masser af støtte af familie og venner ved begravelsen af hendes mor Birgit Salomonsen. Det kan man se i en billedserie i ugens udgave af Se og Hør.

Sanne Salomonsens mor blev 87 år gammel og døde efter længere tids sygdom, men det var alligevel en stærkt mærket og grædende Sanne Salomonsen, der sørgede over tabet af sin mor.

Heldigvis var der masser af støtte at hente fra de omkring 50 fremmødte i kirken, deriblandt Sanne Salomonsens gode ven Dennis Knudsen og Sannes søn Victor Ray.

Da rustvognen var kørt, efter at Sanne Salomonsen gentagne gange havde rakt ind i den for at røre sin mors kiste en sidste gang, var der gravøl på Søllerød kro, skriver Se og Hør.

Læs mere om: