27. maj. 2010
Af af Preben Petersen
Mayianne Dinesen savner en mand
Mayianne Dinesen
Foto: Krestine Havemann
TV-værten Mayianne Dinesen har været single et par år, og det mærkes ekstra meget, når søsteren holder bryllup.
Smukke Mayianne Dinesen måtte nøjes med at kigge på lykkelig kærlighed, da hun gik i kirke i Roskilde for at se sin søster Mette Cornelius blive gift med Jes Mortensen.
Mayianne Dinesen har været singlepige i et par år, og der er ikke umiddelbart udsigt til ændringer på den front.
- Der er ikke nogle ordentlige kærester, og jeg mener ikke, at jeg skal lave mig selv om for at få en, fortalte hun ude foran kirken.
Den 44-årige TV-vært har heller ikke tænkt sig at bruge moderne teknologi for at finde en ledsager.
- Det er heller ikke mig at lede efter en kæreste på dating.dk. Man har klaret sig uden datingsider før i tiden, og det kan man også nu, tilføjede Mayianne Dinesen.