Reimer Bo skal skilles
- Vi skal skilles.
Efter 11 års samliv, heraf de seneste fem år som ægtefolk, har TV-værten Reimer Bo Christensen og modeeksperten Pernille Rahbek erkendt, at deres ægteskab ikke kan reddes. Reimer Bo er flyttet fra parrets fælles lejlighed, og skilsmissen foregår både i god ro og orden og i fælles forståelse.
- Vi har taget, hvad jeg vil kalde en moden beslutning, efter at vi i lang tid har arbejdet med vores forhold. Hvad der optager os mest lige nu, er vore to dejlige piger, siger 59-årige Reimer Bo til BILLED-BLADET.
- Vi kan stadig godt li' hinanden, men må bare erkende, at vi ikke er gode til at bo sammen, siger 32-årige Pernille Rahbek. Hun føler ikke, at aldersforskellen på 27 år er årsagen til skilsmissen.
Parrets døtre på tre og seks år bliver boende hos deres mor, men får også hvert sit værelse i deres fars nye lejlighed.