22. mar. 2010
Af af Liz Rørsig

Vejrvært vil krydse Atlanten i sejlbåd

Vejrværten Anna Holte elsker eventyr.
Vejrværten Anna Holte elsker eventyr.
Foto: Sonny Bendiksen/TV2 Vejret
TV 2´s nye vejrvært elsker eventyr og at bryde sine egne grænser.

Anna Holte er en kvinde, som gerne søger grænser, når det handler om at rejse ud på eventyr. For et par år siden tog TV 2's nye vejrvært på tommelfingeren over Moskva til Beijing med kun sin rygsæk som rejsekammerat.

- Hver aften bankede jeg på en ny dør, når jeg skulle overnatte. Oplevelsen var fantastisk. Det bedste ved at rejse er at møde naturen og kulturen, da det sætter livet i perspektiv, fortæller den 29-årige Anna, som allerede har et nyt eventyr i støbeskeen.

- Jeg vil gerne krydse Atlanten i sejlbåd i en tre måneders tid - dog ikke min egen, som er en gammel træbåd og først skal gøres i stand. Jeg er meget glad for at sejle og er vokset op på en båd.

Anna bor på landet lidt uden for Odense, og samtidig med værtsrollen er hun i gang med at uddanne sig til lærer. Når hun ikke har næsen nede i lærebøgerne, bruger hun fritiden aktivt. Det kan blandt andet være at køre på mountainbike, boksetræne eller gå lange ture med kameraet, så den flotte natur kan foreviges.

Læs mere om: