Etta Camerons begravelse var en fest
Der var fest i Christians Kirke på Christianshavn lørdag eftermiddag, da Etta Camerom blev begravet. Sådan ville hun have det, og sådan havde hun aftalt det med sin mangeårige ven, sognepræst Flemming Pless. "Du vover ikke at spise mig af med en halv time - det skal vare mindst to timer, og det skal være en fest, sagde Danmarks mest kendte og afholdte gospelsangerinde, få uger inden hun døde.
Etta Cameron fik den begravelse, som hun ønskede. Der blev sunget, og der blev spillet; der blev grinet og grædt og klappet - og gospelmusikken gav genlyd under loftet i dne propfyldte kirke, hvor begge Etta Camerons børn - Steve og Debbie - talte smukt og kærligt om deres mor.
Etta Cameron blev født i Bahamas i 1939 og kom til Danmark i 1971. Hun lærte danskerne at holde af gospel, og hun var aktiv som gospelsanger lige til det sidste. Etta Cameron blev fulgt til sin grav på Assistens Kirkegård i København med sang og hornmusik. Nu ligger hun lige overfor Henry Herup og tæt på Thomas Koppel.