4. mar. 2010
Af af Annelise Weimann
Derfor blev kronprinsesse Mary dybt berørt på TV
Kronprinsesse Mary
Foto: DR
Mary blev dybt berørt ved at se billederne fra dengang Margrethe kom på tronen.
Det er tanken om døden og det at miste en forælder, ligesom Mary mistede sin mor, der næsten får kronprinsessen til at græde i DR's serie "Kongehuset indefra", der havde premiere torsdag aften.
- Jeg ser en meget ung og stærk kvinde. Måske en lidt usikker kvinde, men alligevel en kvinde, som er klar over den pligt, hun er født til, siger Mary.
Om nogen forstår netop Mary, hvad det indebærer. Hun har selv prøvet pludselig at stå i rampelyset, med ét at være den alle ser op til og være et forbillede for mange. Hun ved, hvilket kolossalt ansvar det kan være.
Men først og fremmest tænker Mary på sin egen sorg, da hun mistede sin mor. Det var alle disse tanker, der gik igennem Mary, da hun så sin unge svigermor i TV.
Derfor var Mary gråden nær.