1. mar. 2010
Af af Preben Petersen
Steffen Kretz og Lillian Gjerulf har fået en søn
Lillian Gjerulf og Steffen Kretz er blevet forældre.
Foto: Lars Laursen
DR-værterne fik før weekenden deres første fælles barn et lille stykke før terminen.
Det skulle egentlig have været et marts-barn, men Steffen Kretz og Lillian Gjerulfs første fælles barn ville det anderledes og kom til verden op til den sidste weekend i februar. Det skriver Se og Hør på deres hjemmeside.
Parret fik en søn på 3500 gram og 52 centimeter.
For 47-årige Steffen Kretz' vedkommende er det tredje gang, forældrerollen bliver sat på prøve - han har i forvejen teenagerne Laura og Adam fra sit første ægteskab, mens det er første gang for 35-årige Lillian Gjerulf Kretz. De to blev kærester på Danmarks Radio for tre år siden og giftede sig for et års tid siden på en hemmelig rejse til Mauritius.