26. feb. 2010
Af af Preben Petersen

Norsk presse slagter Ari Behn

Ari Behn vil vise, at han bare er et menneske.
Ari Behn vil vise, at han bare er et menneske.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Bedømmelsen af prinsesse Märtha Louises mand internt blandt norske journalister er ikke for svage sjæle.

De skriver det ikke direkte, men det er den fremherskende mening blandt mange af de journalister, der følger det norske kongehus: Ari Behn er en arrogant og kværulerende kilde til irritation, mener de - og det går hovedpersonen på nerverne, skriver Svensk Damtidning.

Prinsesse Märtha Louises mand gør derfor nu et forsøg på at forklare sin adfærd og fortælle, at selv han har følelser.

- Jeg vil bare vise, at alt ikke er rosenrødt og succesfyldt i mit liv. Jeg er bare et almindeligt menneske. Jeg er en abe, som folk tror, de kender, men ingen kender aben. Jeg er kronisk deprimeret, og det ser hele tiden ud til at blive værre, siger Ari Behn.

Læs mere om: