Dronning Margrethe er taget på skiferie
Dronning Margrethe skulle oprindeligt have været af sted tidligere, men dagens ministerrokade kom umiddelbart i vejen, og majestæten måtte udskyde sin ferie til Norge.
Dronningen tager nogle feriedage i Norge, hvor hun elsker at koble af og nyder nogle af sine elskede skiture på langrend i den norske natur.
Margrethe har flere år taget turen til løjperne i Gausdal ikke langt fra Lillehammer i Norge.
Her har dronningen løbet på ski i mange år, nogle gange sammen med sin veninde, dronning Sonja.
For nogle år tilbage da slidgigt og dårlige knæ plagede dronning Margrethe, måtte hun et par år undvære sine elskede ture til Norge.
Men nu er dronningen altså tilbage i det sneklædte landskab, hvor hun slapper af ude i naturen og lader op til sine mange officielle pligter.