Madeleine og Jonas ofre for rygter
Da prinsesse Madeleine kom hjem fra en to-ugers kærlighedsferie med sin forlovede, var hun upåvirket, men ikke helt uforberedt på, at rygterne om en krise i forholdet til Jonas Bergström havde svirret, mens hun var væk.
Svenske medier tolkede nemlig, at den dybt hemmelige ferie ikke blot var almindelig afslapning, men skulle bruges til at finde ud af, hvordan det unge par tacklede de mange problemer i deres forhold.
Historien om den akutte kærlighedskrise nåede via hoffet Jonas og Madeleine i Thailand.
Men rygterne om, at Madeleine havde fået kolde fødder og stillede spørgsmålstegn ved en fælles fremtid - samt at parret kun var på ferie for at lime deres forhold sammen - var angiveligt en lige så stor nyhed for de forlovede som for den øvrige presse.
I hvert fald meddelte Madeleine - med hoffets pressekvinde som mellemmand - at det var usande oplysninger, og at der ikke var nogen krise.