11. feb. 2010
Af af Preben Petersen
Anni Fønsby vil føde på privatklinik
Anni Fønsby
Foto: All Over
Erik Damgaards hustru har ikke lyst til at blive sendt hurtigt hjem fra hospitalet.
Anni Fønsby og Erik Damgaards økonomiske situation giver dem lidt flere valgmuligheder, end de fleste er forundt, og dem overvejer Anni at gøre brug af, når hun skal føde deres fælles barn.
I sin klumme i BT giver Anni udtryk for, at hun hælder imod at føde på en privatklinik i stedet for på et almindeligt hospital som de fleste andre.
- Mor og barn har krav på tryghed, ro og kyndige hænder omkring sig i minimum et døgn efter fødslen, skriver hun i sin klumme.
Anni frygter, at hvis hun føder normalt på et almindeligt hospital, vil hun blive sendt hjem fire timer efter, at barnet er kommet til verden.