Prins Nikolaos viste stolt kæresten frem
Lige før udgangen af 2009 meddelte det græske kongehus, at prins Nikolaos og den schweiziske Tatiana Blatnik var blevet forlovet.
I dag valgte det nyforlovede par så at stå frem foran verdenspressen, og det var en tydeligt lykkelig prins Nikolaos, der stolt viste sin kærlighed frem.
Prins Nikolaos der fyldte 40 år i oktober 2009, har været sammen med sin Tatiana igennem seks år.
Tatiana er opvokset i USA og er så meget accepteret af familien, at hun var med til dronning Anne-Maries 60-års fødselsdag, der blev fejret i Grækenland, ligesom hun var med til Mary og Frederiks bryllup samt Christians barnedåb.
Senest deltog hun ved dåben af prins Joachim og prinsesse Maries lille søn i Møgeltønder Kirke den 26. juni.
Nu skal kongehuset forberede sig på et kongeligt bryllup til sommer.