28. jan. 2010
Af af Jan Bergman

Besvimet garder ved dronning Margrethes gallafest: Jeg havde det varmt

Dronning Margrethe og prinsgemalen har netop passereret vagtparaden, da varmen tilsyneladende blev for meget for den unge garder.
Dronning Margrethe og prinsgemalen har netop passereret vagtparaden, da varmen tilsyneladende blev for meget for den unge garder.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Han gik omkuld ved dronningens gallafest på Christiansborg Slot for Folketinget og EU-parlamentets danske medlemmer.

- Jeg kan ikke huske så meget fra aftenen. Jeg mærkede, at jeg havde det varmt, da regentparret kom gående forbi, fortæller den uheldige garder, der gik i gulvet ved regentparrets gallamiddag på Christiansborg.

Det er Ekstra Bladet der har haft en telefonisk samtalen med den 20-årige garder, der onsdag aften pludselig mistede bevidstheden da han stod vagt i Drabantsalen.

Varmen under den store bjørneskindshue blev for meget for den unge garder der indrømmer, at han nok ikke havde fået nok væske, inden den ca. halvanden time lange vagtparade.

Episoden er selvfølgelig ikke gået ubemærket hen, og han er skam heller ikke blevet skånet for drillerier fra sine soldaterkammerater, fortæller han til avisen.

- Allerede, da jeg kom ned i vagtstuen i går, måtte jeg høre meget for det. De snakkede nærmest ikke om andet. I starten var den lidt svær at sluge, men nu tænker jeg, at der jo ikke er så meget at gøre ved det.

Den unge garder vælger at tage hele episoden med en god gang sund humør og lader sig ikke umiddelbart mærke af det ufrivillige møde med det hårde stengulv.

- Jeg har allerede gemt billederne på min computer. Jeg får om ikke andet et ekstra minde fra min tid i Livgarden, griner han træt.

Læs mere om: