28. jan. 2010
Af af Jan Bergman

Cecilie Frøkjærs nye fredagsfyr

Cecilie Frøkjær
Cecilie Frøkjær
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Hver fredag omgiver den populære TV-vært sig med fem kendte danskere af det modsatte køn - nu er de seks.

Først havde hun fem mænd for sig selv. Men det er tilsyneladende stadig ikke helt nok for Cecilie Frøkjær og hendes TV 2-talkshow "Den nøgne sandhed. På fredag udvider Frøkjær sit mandepanel med endnu en herre.

Den nye dreng i klassen er 37-årige Morten Wagner, der lancerede kæresteportalen dating.dk tilbage i 1999.

Men umiddelbart er der ingen forlydender om, at Morten selv har hverken fast kæreste eller kone og vist heller ingen børn, skriver tjekTV.dk.

Morten Wagner falder derfor noget uden for nummer i forhold til Cecilies øvrige mænd, der alle er i fast parforhold og i snit har to børn.

"Den nøgne sandhed med Cecilie Frøkjær" - TV 2 fredag kl. 20.00.

Fakta om de fem andre i panelet:

  • Nikolaj Steen: Skuespiller, musiker og filminstruktør. 42 år og har to døtre og en kæreste.
  • Peter Mogensen: Politisk kommentator. 44 år og har også to døtre med sin kone.
  • Kim Bodnia: Skuespiller. 44 år og har i alt fire børn, hvor af de tre er med sin nuværende kæreste.
  • Anders Breinholt: TV- og tidligere radio-vært. 36 år og har en enkelt datter sammen med sin kæreste.
  • Jonas Schmidt: Autodidakt skuespiller og komiker. 36 år og hans hustru har to drenge.

Læs mere om: