26. jan. 2010
Af af Liz Rørsig / Jan Bergman

Cecilie Beck: Jeg er så træt!

Cecilie Beck
Cecilie Beck
Foto: Marianne Leth
Cecilie Beck arbejder på en ny sæson af TV 2-programmet ”Praxis”, som vises i februar. Ligesom sidste år bruger hun sig selv som forsøgsperson.

Sidste år holdt Cecilie Beck op med at løbetræne i en periode for at tjekke, hvordan det påvirkede kroppen. Resultatet kunne man se i "Praxis", og nu er TV 2-værten i gang med et nyt forsøg til den kommende sæson af sundhedsmagasinet.

- Jeg skærer to timer ned på min søvn - fra otte til seks timer - for at se, hvordan det påvirker kroppen og mit humør i en periode på 14 dage, fortæller TV-værten til BILLED-BLADET.

Ligesom sidste gang er Cecilie meget overrasket over resultatet og over påvirkningen den mindre søvn har på hendes humør.

- Jeg må sige, at det virker mere voldsomt, end jeg havde regnet med. Jeg kan blive sur og vrissen, ligesom jeg til tider kan miste overblikket. Jeg tror ikke, at jeg er en god mor, en god kollega eller en god kæreste i denne periode, fortæller Cecilie og tilføjer:

- Efter ni dage sagde mine døtre Frida, 8 og Astrid, 12 til mig: - Mor, kan du ikke sige op på dit arbejde, så du kan få sovet?

- Heldigt nok er min kæreste (Rasmus Tantholdt, red.) ude at rejse i det tidsrum, siger Cecilie, der glæder sig til at være udsovet om et par dage.

"Praxis" bliver vist på TV 2 fra den 2. februar.

Læs mere om: