21. jan. 2010
Af af Jon Bloch Skipper

Bruger dronningen teleprompter til nytårstalen?

dronning Margrethe
dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Redaktøren af BILLED-BLADETs kongelige brevkasse, Jon Bloch Skipper, svarer på spørgsmål fra læserne

Kære kongelige brevkasse!

Jeg har hørt, at Lars Løkke Rasmussen læste sin TV-nytårstale op fra en teleprompter, og at papirerne på hans skrivebord kun lå der for syns skyld. Benytter dronningen også teleprompter i forbindelse med nytårstalen?

Venlig hilsen Gitte Agerholm

Kære Gitte Agerholm!

Det er korrekt, at statsministeren benytter en teleprompter. Det bør måske nævnes, at det er en tekstmaskine, som især benyttes til TV-programmer. Teksten, som statsministeren læser op, ruller hen over en skærm foran det kamera, som han kigger ind i. Derfor ser det ud som om, han kan talen udenad. Dronningen benytter ikke en teleprompter. Hendes nytårstale er omhyggeligt udarbejdet og indøvet, men læses modsat statsministerens op direkte og fra papiret. Det har undertiden medført små læse- og udtalefejl, men det er efter min mening kun positivt. Det er jo et menneske, der taler - ikke en maskine.

Bedste hilsner Jon Bloch Skipper

Læs mere om: