Paula Larrain donerede sit sjal væk
Den tidligere TV-vært Paula Larrain er på barsel med sin søn på fire måneder, Andreas, og billederne af nødstedte børn efter det voldsomme jordskælv på Haiti har ramt hende lige i hjertet.
Derfor tog hun sin søn og sit strikketøj under armen for at hjælpe Haitis børn. "Go'morgen"- og "Go'aften Danmark" samlede ind i samarbejde med UNICEF, og som en del af indsamlingen stod kendisser i kø for at aflevere en personlig ting til auktion. Paula Larrain har lagt både tid og kræfter i sin donation.
- Jeg giver et dejligt, varmt sjal, som jeg lige har nået at strikke færdigt. Når Andreas sover, og jeg har hænderne fri, kan jeg godt lide at strikke, men jeg har jo ikke brug for endnu et sjal. Så jeg håber, nogen vil byde på det og dermed hjælpe. Det er en vigtig sag, siger Paula.
Det strikkede sjal blev solgt for 2.300 kr. på auktionen.
Paula var ikke den eneste der blev mor i 2009, se alle de andre julebørn fra 2009.