23. jan. 2010
Af af Peter Juul

Niels Brinch: Jeg må tage vare på mig selv

Niels Brinch fik blackout under overfaldet på Nørrebro.
Niels Brinch fik blackout under overfaldet på Nørrebro.
Foto: Claus Poulsen
TV 2-værten har tidligere oplevet angsten og lært sig både at leve og overleve med den.

Det er i skæbnens brutale ironi, at TV 2's Niels Brinch i dag sidder tilbage med både angsten og smerten efter det meningsløse overfald på Københavns Nørrebro.

Den 53-årige TV-vært havde planlagt næste udgave af "Station 2" med temaet gadevold og video-overvågning. Denne type overvågning gør det altid nemmere at udpege gerningsmanden.

Men der er ingen politi-video på Sankt Hans Torv, som Brinch passerede natten til lørdag på vej hjem efter en glad aften på restaurant med kollegerne fra TV 2.

Både Jes Dorph-Petersen og andre gode venner og kolleger tilbød i weekenden at være hos Niels Brinch for at hjælpe og støtte den tidligere krigskorrespondent. Men han afslog. Han valgte at være alene med både smerten og angsten.

- Nu må jeg bare tage vare på mig selv, siger Niels til BILLED-BADET med en stemme, som både er nøgtern, lavmælt og indtrængende.