TV-stjernen Rasmus Bjerg er brudt sammen
Han er en del søndagens store underholdningsflade, når han i rollen som Lille Kurt i "Livvagterne" ruller over skærmen i danskernes hjem.
Her i weekend gik det umiddelbart helt i sort for skuespilleren, da han i en kæmpe brandert, overfaldt og slæbte servitricen på et Københavnsk værtshus gennem lokalet.
Hele episoden har påvirket Rasmus Bjerg så voldsomt, at han nu er gået ned med en depression.
- Han ligger i sengen og er røget helt ned i et sort hul med depression, forklarer hustruen Helle til B.T.
Rasmus Bjerg har forladt de Københavnske omgivelser og er taget hjem til familiens hus i Aalborg-forstaden Nørresundby.
Over for B.T. forklarer Rasmus Bjerg årsagen til epsioden:
- Jeg har længe haft rigtigt meget stress, og det her er kulminationen af ikke at kunne bremse op eller bede om hjælp i tide, forklarer den sygemeldte skuespiller til B.T. og forstsætter:
- Jeg har ikke været klar over, hvor slemt det har stået til. Jeg skal have hjælp til at komme ud af det her, lyder det fra Rasmus Bjerg, der sender en dybtfølt undskyldning til de involverede.
Rasmus Bjerg der nu har lagt sig med en depression efter weekendens voldsomme episode, venter nu en afhøring fra politiet, efter at servitricen har anmeldt ham for vold.