Casper Elgaard er flyttet
Parret har længe drømt om at bo tættere på familie og venner.
- Vi er så glade for huset. Vi kan gå over til både min mor og bror, og senere på måneden flytter Lises søster og kæreste til samme område. Så nu slipper vi for en masse planlægning og kan i stedet glæde os over, at vi får uanmeldt besøg af familien, siger Casper.
- Huset er på 112 kvadratmeter, men virker større, for det er meget praktisk indrettet. Dertil har vi en dejlig have, der støder op til en fold med flotte heste.
Flytningen foregik den 20. december og - midt i juletravlhed og snefald.
- Det var en hård flytning, og flyttemændene sad fast i sneen. Men nu er vi ved at være helt på plads og nyder det. Vi er allerede faldet rigtig godt til, så vi er sikre på, at vi bliver meget glade for at bo her, siger Casper oven på det store flyttearbejde.