1. jan. 2010
Af af Peter Juul og Casper Nielsen
Årets gennembrud 2009: Rasmus Seebach
Rasmus Seebach er søn af afdøde Tommy Seebach.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Vi kommer helt sikkert ikke til at slippe for Rasmus Seebach lige foreløbig - og heldigvis for det.
Afdøde Tommy Seebach ville have været stolt. Sommerens ubetingede landeplage stod hans søn, sangeren og sangskriveren Rasmus Seebach, for med sit kærlighedssorg-fyldte megahit, "Engel".
Unge Seebachs hit bliver nu sunget ved både bryllupper og begravelser - til trods for, at det er en sang om den 29-årige sangers ekskæreste, der viste sig at være ham utro.
Hun må være træt af hittet, men hele Danmark skråler det stadig. Både dem på 14 og dem på 44.