3. jan. 2010
Af af Peter Juul og Casper Nielsen
Årets gennembrud 2009: Prinsesse Marie
Prinsesse Marie
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Prinsesse Marie banede for alvor vejen til danskernes hjerter i 2009.
Der skulle både kløgt og charme til at følge efter prins Joachims første hustru, Alexandra - og indtræde i et kongehus, hvor kronprinsesse Mary er ultra-populær.
Men 33-årige prinsesse Marie har vist sig at indeholde alt det, der skal til.
Efter brylluppet i 2008 bar ægteskabet frugt i maj 2009. Lille prins Henrik kom til verden, og den nybagte prinsesse-mor brød for alvor popularitetsmuren.
Dertil kommer, at Marie sagde ja til et folkeligt protektorat for Tønder Festival, at hun har lært sig sproget på rekordtid og i øvrigt elsker rugbrød med leverpostej.